Kapitaludvidelsen i Brøndbyernes IF afsluttet - Bruttoprovenu 84,5 mio. kr.
København--9. juni--NetPosten--Udvidelsen af aktiekapitalen i Brøndby I. F. er afsluttet. Selskabet fik gennem den kombinerede fortegnings- og tenderemission, der var arrangeret af Aros Securities og Codan Bank, et bruttoprovenu på 84,5 mio. kr., fremgik det mandag af en fondsbørsmeddelelse.
Som følge af overtegningen i tenderemissionen reduceres ordrerne som følge:
*Ordrer på op til 5.000 stk. aktier får fuldtildeling op til 75 stk. og 30 pct. af det overskydende beløb.
*For ordrer over 5.000 stk. foretages individuel tildeling.
Efter afslutningen af emissionen kan Brøndby nu opfylde akkordaftalen med de store finanskreditorer, som indebærer, at selskabet betaler kreditorerne 75 mio. kr. mod saldokvittering.