Kender du svaret? 8 myter om boligmarkedet

Der florerer mange såkaldte sandheder på boligmarkedet, og mens nogle holder stik, hører andre til langt ude i skoven. Hvor godt har du styr på myter om salgstider og boligpriser? Få støvet din viden af og indsaml alt det gode skyts til næste gang du havner i en boligdiskussion.

MYTE 1:
Det er sværere at sælge boliger med husnummer 13
Man skal være særdeles overtroisk for at danse uden om huse med nummer 13. Det er i hvert fald de færreste, der gør det, viser tal fra Boligsiden.dk. En opgørelse over hushandler af nummer 1-20 fra 2014 til 2016 viser, at nummer 13 havde en gennemsnitlig salgstid på 181 dage.

Det 'uheldige' nummer ligger dermed på niendepladsen over de korteste salgstider, og bliver overgået af husnumrene 1-5, der alle havde en salgstid på over 190 dage. I opgørelsen er nummer 20 det hurtigst sælgende med en gennemsnitlig salgstid på 166 dage. På anden- og tredjepladsen finder vi nummer 19 og 16.

MYTE 2:
Der bliver givet færre nedslag i prisen nu end tidligere
Der er stor efterspørgsel på boliger, særligt i landets større byer, og derfor har det længe været sælgers marked. I 2016 gav de danske boligsælgere nedslag for omkring 5,4 milliarder kroner. Og selvom det kan være nærliggende at tro, at det beløb er blevet mindre hen over de seneste år, forholder det sig ingenlunde sådan.

Faktisk har nedslaget for samtlige bolighandler ligget på samme niveau på mellem 5,2 og 5,8 milliarder kroner siden 2011. Eneste undtagelse er 2015, hvor det gik ekstraordinært godt på boligmarkedet. Her lå nedslaget en milliard under niveauet fra sidste år. Og ved salget af ejerlejligheder blev der samlet set ikke givet nogen nedslag - der var derimod et overbud på 71 millioner kroner.

MYTE 3:
Det er billigere at købe ejerlejlighed i stueetagen
Svaret er et entydigt ja. Det er billigere at erhverve sig en lejlighed i stuen sammenlignet med øvrige etager. I en opgørelse over handler af ejerlejligheder hen over de seneste 12 måneder, ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris for stuelejligheder på knap 24.500 kroner.

Rykker vi en etage op til 1. sal, ligger prisen 2.000 kroner højere. Og sammenligner vi med ejerlejligheder på femtesal, skal der lægges 15.000 kroner ekstra oveni kvadratmeterprisen, som ligger på 39.000 kroner. Baseret på samtlige handler lyder gennemsnitsprisen på over 28.000 kroner.

MYTE 4:
København er blandt de dyreste europæiske hovedstæder at købe bolig i
Priserne på ejerlejligheder i København har gennem flere år været stigende, men der er stadig langt op til Europas dyreste hovedstæder. Mere præcist er der 11, der er dyrere end den danske.

Tal fra Boligsiden.dk viser, at kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed i Københavns Kommune ligger på cirka 35.000 kroner. Det betyder, at en lejlighed på 100 kvadratmeter koster i omegnen af 3,5 millioner kroner. Det er mange penge, men stadig småpenge sammenlignet med, hvad du skal betale i nogle af vores nabolandes hovedstæder.

Ifølge den internationale statistikdatabase Numbeo koster en ejerlejlighed i London over 120.000 kroner per kvadratmeter. Den engelske hovedstad fører dermed suverænt listen over byer med de dyreste lejlighedspriser. Bern, Paris, Stockholm og Rom udgør resten af top fem. København er nummer 12 på listen. Se hele top 20 her.

MYTE 5:
De dyreste huse ligger ud til havet
Villaer på første parket til havet ikke er de billigste, når man sammenligner med boliger i nærområdet, men faktisk findes der en udsigt, der er dyrere, og det er vue ud over sø. Den primære årsag er, at Danmark har en meget lang kystlinje. Der er nærmere bestemt fire gange så mange boliger med havudsigt, som der er boliger til salg med udsigt til sø. Det gør sidstnævnte mere eksklusiv.

I 2016 var der over 250 handler af boliger med maksimum 100 meter til kysten, mens der til sammenligning blev solgt 62 boliger nær en af de danske søer. Ser vi nærmere på prisen, lyder den på 22.270 kroner per kvadratmeter for boliger beliggende inden for 100 meter fra den blå planet, mens samme afstand fra søbredden er 25.489 kroner værd per kvadratmeter. 

MYTE 6:
En lav boligafgift på en andelsbolig vidner om en god økonomi i foreningen
Mange bruger boligafgiften som tommelfingerregel for en sund økonomi i en andelsforening, men som med så meget andet, er det desværre ikke så simpelt. Der er to primære parametre i det økonomiske puslespil, når man kigger på andelsbolig: Andelsværdien og boligydelsen.

Sidstnævnte består af foreningens årlige udgifter til ejendommens drift og vedligehold, og når boligydelsen er lav, kan det skyldes, at foreningen ikke har meget gæld, der skal betales af på, eller at der ikke afsættes så meget til fremtidig vedligeholdelse. En lav boligydelse er derfor ikke nødvendigvis en god ting.

En ældre forening med minimal gæld har typisk en lav boligydelse, men hvis der ikke bliver sat nok penge fra til vedligeholdelse af en potentielt gammel ejendom, kan boligydelsen stige på sigt. Omvendt kan en nystiftet forening i nybyggeri have en høj boligydelse, men minimale udgifter til vedligehold. Derfor skal du altid undersøge, hvilke lån foreningen har optaget, og hvor langt de er med deres afdrag. Læs mere om andelsboligers økonomi her.

MYTE 7:
Huse i Københavns kommune bliver solgt hurtigere end i resten af landet
Tal fra Boligsiden.dk viser, at salgstiden på huse i januar 2017 i gennemsnit havde en salgstid på 187 dage. Et godt stykke over landets hurtigst sælgende kommune, hvor et salg tog 66 dage. Og det var ikke Københavns Kommune, men derimod Hvidovre Kommune.

Faktisk er København ikke engang at finde på top 10, hvor vi efter Hvidovre, finder Rødovre, Ishøj, Herlev, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk, Tårnby, Furesø og Dragør. I alt varierede salgstiden i de nævnte kommuner mellem 66 og 102 dage. Københavns Kommune er nummer 12 på listen.

MYTE 8:
Folk søger primært bolig i weekenden
Hvis nogen bad dig gætte på, hvornår på ugen folk bruger mest tid på boligsøgning på nettet, ville du måske tro, at weekenden er det typiske tidspunkt for den slags. Sådan er det imidlertid ikke. I hvert fald ikke på Boligsiden.dk, hvor trafikken er særligt høj om mandagen og tirsdagen. Faktisk er der her 25 procent flere besøg sammenlignet med eksempelvis lørdag. En forklaring kan være, at der typisk er flere nye sager i begyndelsen af ugen.

I løbet af 2016 var der 60 millioner besøg på Boligsiden.dk, hvoraf to ud af tre besøg blev foretaget fra en mobiltelefon eller tablet. Interessen for boliger er fulgt med ind i 2017, hvor 5,5 millioner besøg blev registreret i januar måned alene. Det er knap en million flere end i samme måned året før.

(Foto: Bruno befreetv – Own work, CC BY-SA 3.0)