KF: Omsætningen på aktiemarkedet steg pænt i maj
Aktieomsætningen var i maj 2001 på 68,5 mia. kr., hvilket var en fremgang på 19 pct. i forhold til maj 2000 og på 34 pct. i forhold til april 2001 med kun 18 børsdage, oplyste Københavns Fondsbørs onsdag.
Der blev i gennemsnit pr. dag handlet knap 3,3 mia. kr., hvilket var en stigning på 15 pct. i forhold til april 2001 og på 25 pct. i forhold til maj sidste år.
KFX-aktierne stod for en omsætning på i at 49,9 mia. kr., svarende til 73 pct. af totalomsætningen.
Mest omsatte aktie var TDC med en omsætning på 8,3 mia. kr. i maj måned, efterfulgt af Novo med en omsætning på 7,3 mia. kr. Vestas endte på tredjepladsen med en omsætning på 6,3 mia. kr.