Kilder: EU har arbejdet på at forhindre italiensk/spansk ØMU-adgang
EU-kommissionen har gennem længere tid arbejdet på en model, som skulle forhindre Italien og Spanien at deltage i ØMUen fra første dag, oplyser kilder i Kommissionen til det internationale finanshus Market News.
Modellen gik ud på, at de to lande, der endnu har en usikker økonomi, først skulle sikres optagelse i ØMUen omkring 2002 - tidspunktet, hvor en fælles mønt sættes i omløb. Dermed kunne de to landes regeringer meddele befolkningen, at man alligevel var sikret optagelse, men at tidspunktet blot er udskudt lidt.