Kina: Aktivitetsniveauet i industrien falder igen i oktober

Udgivet den 01-11-2023  |  kl. 06:34  |  

Aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor viser igen en faldende tendens i oktober, og niveauet er nu tilbage under balancepunktet mellem udvidelse og sammentrækning.

Det fremgår af data udarbejdet af Caixin og Markit Economics offentliggjort onsdag morgen.

Den private aktivitetsaflæsning ligger samtidig på samme skuffende niveau som den officielle aflæsning, der tirsdag også viste sammentrækning.

Caixin/Markit Economics' aflæsning for oktober viser 49,5 mod 50,6 i september.

Økonomernes vurdering inden offentliggørelsen lød på en stigning til 50,8 ifølge estimater fra Bloomberg News.

Den officielle måling af aktiviteten i fremstillingssektoren viste tirsdag et fald i aktiviteten i oktober til 49,5 fra 50,2 i september.

Data for serviceindustrien og den samlede aflæsning fra Caixin/Markit Economics offentliggøres fredag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Seneste nyheder