Kina: PMI-tal peger på fornyet fremgang i december

Udgivet den 14-12-2012  |  kl. 07:04  |  

Den kinesiske fremstillingsindustri står til at vise fremgang igen i indeværende måned. Det viser den foreløbige måling af indkøbschefernes tillid - PMI-indekset - foretaget af HSBC og Markit Economics.

Indekset viser 50,9 for december og tilliden overgår dermed analytikernes estimater, som vurderede et indeks-tal på 50,8 ifølge en undersøgelse fra Bloomberg News.

- Kinas fortsatte vækstopsving er ved at vinde momentum og det er primært drevet af den indenlandske efterspørgsel, siger cheføkonom Qu Hongbin fra HSBC i Hongkong ifølge Bloomberg.

Cheføkonomen ser samtidig en vedvarende modvind fra nye eksportordrer og oversøiske forsendelser. Dermed skal tungen holdes lige i munden med finanspolitiske lempelser som modvægt til den eksterne svaghed. Og her er en inflation en nøglefaktor.

Det endelige indeks i november viste 50,5, hvilket var første gang i 13 måneder at indekset var over 50 og dermed indikerede en positiv indstilling til økonomien.

Den foreløbige læsning, kaldet Flash PMI, bygger på 85 til 90 pct. af svarene fra de mere end 420 virksomheder, som deltager i den officielle PMI-undersøgelse.

Det endelige og officielle tal bliver offentliggjort den 31. december.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri