Kina/IMF: Har midlerne til at håndtere gældsætningen
Den kinesiske regering har midlerne til at håndterede det voksende gældsniveau, som i stigende grad er blevet en "alvorlig bekymring" for myndighederne. Det vurderer vicedirektør Zhu Min fra Den Internationale Valutafond (IMF).
Gældsakkumuleringen i virksomheder og lokale myndigheder er fortsat "alt for høj", men den kinesiske regering har en masse "politiske buffere" - herunder 3500 mia. dollar i valutareserver, til at løse problemerne, lød det fra Zhu Min under en paneldiskussion på IMF-mødet i Washington onsdag aften.
Zhu Min, der er tidligere stedfortrædende guvernør i den kinesiske centralbank - Peoples Bank og China - pegede på, at den kinesiske regering allerede har taget skridt til at begrænse låntagning for dermed at reducere risikoen for en økonomisk hård landing.
Den kinesiske premierminister, Li Keqiang, sagde i sidste måned, at Kina er ved at tage "målrettede foranstaltninger" i brug for at løse problemet med den lokale gæld. Samtidig har finansminister Lou Jiwei oplyst, at myndighederne vil regulere obligationssalget for at nedsætte kreditrisiciene.
Fitch Ratings har anslået, at Kinas samlede kredit, herunder ikke-balanceførte lån, steg til 198 pct. af bruttonationalproduktet i 2012 fra 125 pct. fire år tidligere. Det er højere end væksten i gældssætningen i Japan op til den japanske bankkriserne i 1990erne.
/ritzau/FINANS
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›