Kinas centralbank skuffer: Sænker renten mindre end ventet

Udgivet den 21-08-2023  |  kl. 07:37  |  

Den kinesiske centralbank har mandag morgen skuffet finansmarkederne med en rentenedsættelse, der ikke matcher markedets forventninger.

Centralbanken trimmede godt nok den etårige udlånsrente med 10 basispoint til 3,45 pct., men økonomer havde ifølge Bloomberg News ventet en nedsættelse til 3,40 pct.

Oven i lod banken sin femårige rente være uændret. Også her havde økonomer sat næsen op efter en nedsættelse på 15 basispoint.

- En grund til, at centralbanken kun nøjes med 10 basispoint kan være af hensynet til valutaen, der er blevet svækket betragteligt. Det var formentlig også grunden til, at den femårige udlånsrente forblev uændret på 4,20 pct., vurderer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, i en morgenkommentar.

På finansmarkederne er kinesiske aktier presset baglæns, og amerikanske obligationsrenter er steget en anelse.

Den kinesiske centralbank og landets myndigheder har længet været under pres for at øge de økonomiske stimuli, så der kan sættes skub økonomien, der lider under en vaklende ejendomssektor og vigende eksport.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Kina❯