Kinesiske myndigheder prøver at stoppe kursfald med nye tiltag

Udgivet den 06-07-2015  |  kl. 06:34  |  

De tre uger lange kraftige kursfald på de kinesiske aktiemarkeder får nu myndighederne til at skrue op for tiltag for at stoppe kursfaldene.

Fra officielt hold er nye børsintroduktioner blevet sat i bero i henhold til en memorandum fra Beijing for at imødegår udsalg af allerede eksisterende aktiebeholdninger for at at skabe likviditet til nyinvesteringer.

Samtidig har børsmæglere og institutionelle investorer gået sammen for at købe aktier til en værdi af mindst 120 mia. yuan som vil blive båndlagt i mindst et år. Bag tiltaget er blandt andet den nationale offentlige pensionfond.

Og som tredje ben i programmet er en støtte til margin-udlånerne fra de regulative myndigheder, China Securities Regulatory Commission.

- Som det ofte er tilfældet, er det svært at sige, om de nye foranstaltninger vil hjælpe. Men det kan fungere, hvis investorer vurderer, at myndighederne og industrien vil indføre endnu mere effektive foranstaltninger i fald af at de nuværende tiltag ikke slår til, siger markedsstrateg Bernard Aw fra IG Asia Pte. i Singapore til Bloomberg News.

De kinesiske aktiemarkeder har længe været i en tilstand som en oppustet boble, efter at de mange især private investorer har pumpet markedet op via lånte midler. Det lagde grunden til de kraftige kursfald som startede i midten af sidste måned og siden har udraderet mere end 3200 mia. yuan i kursværdi på blot tre uger.

Det har fået China Securities Regulatory Commission til at undersøge, om der har været urent trav fra markedsdeltageres side. Men ses der på de rene data, viser en Bloomberg undersøgelse, at short-selling positionerne i Kina er på blot 0,03 pct. af det samlede marked.

Weekenden annonceringer er et forsøg fra regeringen på at genskabe tilliden blandt Kinas 90 mio. individuelle investorer. Tiltagene kommer efter at en række andre tiltag ikke har kunne dæmme op for kursfaldene.

Og umiddelbart var der da også en stigning i det ledende Shanghai Composite indeks fra morgenstunden mandag. Indekset steg ikke mindre end 7,8 pct. i den indledende handel, inden markedet igen begyndte at sive nedad. Ved frokost tid i Shanghai ligger markedet med en stigning på ca. 2,1 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,14%
 
14:10:02

 
0,08%
 
12/12/18

 
-0,08%
 
14:10:02

 
-2,17%
 
14:10:02

 
-4,22%
 
12/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder