Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler

Udgivet den 27-02-2025  |  kl. 10:55  |  
Arkiv: Foto

Kinesiske vindmølleproducenter ledet af Envision sikrede sig en rekordstor ordreindgang på de internationale markeder sidste år, og dermed fortsætter de med at lægge pres på vestlige vindmølleproducenter såsom Vestas og Siemens Gamesa.

Det skriver branchemediet Recharge, der henviser til en rapport fra konsulentfirmaet Wood Mackenzie, WoodMac .

Kinesiske vindmølleproducenter havde sidste år en ordreindgang på 26,7 gigawatt uden for Kina på tværs af 33 markeder - heraf har Envision taget 39 pct., viser nye tal fra WoodMac.

Kinesiske vindmølleproducenter har øget presset på de vestlige konkurrenter med møller, der generelt er større og billigere end dem, der produceres af europæiske sværvægtere heriblandt Vestas og Siemens Gamesa.

Brancheeksperter har fortalt til Recharge, at vestlige vindmølleproducenter, der stræber efter at genvinde deres økonomiske sundhed på kernemarkederne, taber terræn til kineserne, og at de måske aldrig vinder dem tilbage.

Samlet set steg de kinesiske vindmølleproducenters ordreindgang med 83 pct. til rekorden 180 gigawatt sidste år, skriver Recharge med henvisning til konsulentfirmaets 2024-analyse.

Ses alene på Kina, som er verdens største vindmøllemarked, topper Goldwind med 16,7 pct. markedsandel, og vindmøllekoncernen indtager for første gang også førstepladsen inden for havvind med ordrer på 3,6 gigawatt.

Windey rykkede samlet set op på andenpladsen fra fjerdepladsen med 15,6 pct. af ordrerne.

Mingyang kom på tredjepladsen med en markedsandel på 14,6 pct., mens Envision faldt til fjerdepladsen med 12,7 pct. af ordrerne.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Trump aflyste aktiefest med toldtrusler - Nvidia steg før regnskab
06:30 Kalender med link - torsdag den 27. februar
17:52 Europa/lukning: AB Inbev og Wienerberger drev Stoxx 600 til rekord
17:41 Det Hvide Hus begrænser ledende nyhedsbureauers adgang til Trump
17:03 Onsdagens aktier: Novonesis og storbanker belønnet på stor regnskabsdag
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentefald på stille dag
15:37 USA/åbning: Nvidia kommer flyvende ud af starthullerne før regnskab
15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår