Kitkat-producents hovedaktionær rygtes at have afvist et bud fra Marabou-producenten
Hovedejeren af den amerikanske chokoladeproducent Hershey , der blandt andet er kendt for Kitkat og Cadbury, har ifølge rygter afvist et foreløbigt overtagelsestilbud fra Mondelez, der potentielt kunne have skabt en fødevaregigant med et samlet salg på næsten 50 mia. dollar.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til sagen, efter at nyhedsbureauet mandag bragte rygter om, Mondelez, der blandt andet er kendt for Marabou, Oreo, Milka og Toblerone, udforsker muligheden for at opkøbe Hershey.
Hershey Trust, som sidder med omkring 80 pct. af stemmerettighederne i chokoladeproducenten, har afvist buddet med henvisning till, at det er for lavt, siger kilderne ifølge Bloomberg News.
Onsdagens rygter bliver også bragt, efter at Mondelez tidligere på dagen har annonceret et aktietilbagekøbsprogram på hele 9 mia. dollar svarende til 64 mia. kr.
Aktietilbagekøbsprogrammet, der svarer til 11 pct. af Mondelez' markedsværdi, reducerer dog sandsynligheden for et opkøb af konkurrenten Hershey, der falder 5,8 pct.
Mondelez har netop "hældt koldt vand" på et potentielt Hershey-bud, da det selskabet har meddelt, at det forbliver forpligtet til en opkøbsstrategi, der er fokuseret på mindre opkøb svarende til nylige opkøb af Chipita, Clif og Ricolino, skrev Vital Knowledge-analytiker Adam Crisafulli tidligere onsdag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›