Kleenex-ejer opjusterer forventningerne efter overraskende regnskab

Udgivet den 23-07-2019  |  kl. 13:50  |  

Amerikanske Kimberly-Clark, der blandt andet laver Kleenex, toiletpapir og bleer, har sammen med sit regnskab for andet kvartal opjusteret forventningerne til indeværende år.

Nu venter selskabet at præstere en justeret indtjening per aktie på 6,65-6,80 dollar, hvor der tidligere var en forventning om at nå i mål med et resultat i intervallet 6,50-6,70 dollar.

Også prognosen for omsætningen er skruet op, da Kimberly-Clark for helåret nu venter, at omsætningen udvikler sig uændret eller falder ned til 1 pct., mens der før var en forventning om et omsætningsfald på 1 til 2 pct.

De opjusterede forventninger følger efter et andet kvartal, hvor selskabet opnåede en omsætning på 4,59 mia. dollar, hvor analytikerne havde ventet en omsætning på 4,58 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Indtjeningen var ligeledes bedre end ventet, idet Kimberly-Clark i andet kvartal havde en justeret indtjening per aktie på 1,67 dollar mod analytikernes estimat på 1,61 dollar.

Efter regnskabets offentliggørelse stiger aktien 1,2 pct. i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder