Kompan fik dårligere resultat end ventet
Kompans resultat før skat steg til 49,1 mio. kr. fra minus 22,8 mio. kr. i 2003, fremgår det af ni-måneders regnskabet.
Resultatet er i underkanten af forventningerne på grund af større salg end forventet af installation og service og produkter fremstillet af tredjepart med lavere bruttomargin end KOMPANs egenudviklede produkter
Kompans EBITDA før restruktureringsomkostninger steg 33 pct. til 82,7 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2004. EBITDA margin blev 15 pct. mod 12 pct. i de første ni måneder af 2003.
Den væsentligste årsag til stigningen i EBITDA og EBITDA-margin er nedbringelse af fællesomkostninger især overheadomkostninger som konsekvens af restruktureringen gennemført i efteråret 2003.
I årets første 9 måneder havde KOMPAN en omsætning på 556,9 mio. kr. en stigning på 4%. Omsætningen steg 5% i Europa til 440,2 mio. kr. I USA faldt omsætningen 17% til 75,0 mio. kr. som følge af den gennemførte nichestrategi. I Asien er omsætningen år til dato steget med 47% til 41,7 mio. kr. sammenlignet med sidste år.