KONKLIKT/PRESSEMØDE - Hygum: Den danske model har det ikke godt
København--6. maj--NetPosten--På et pressemøde i dag i Statsministeriet måtte arbejdsminister Ove Hygum konstatere, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke har det godt i dag som følge af regeringsindgrebet.
- Modellen har det ikke særligt godt i dag, hvilket naturligvis er beklageligt. Jeg vil dog gerne tilføje, at der ikke er tale om et farvel til et i øvrigt fremragende aftalesystem. Men det er klart, at øgede decentrale forhandlinger ude på arbejdspladserne kombineret med en lav inflation, kun giver et meget lille spillerum til de centrale forhandlinger, sagde Hygum.