KORR: Bundesbank og ECB mødes i retten - avis

Udgivet den 10-06-2013  |  kl. 08:10  |  

(Korr: Rubrik rettet)

Tirsdag mødes chefen for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann, med Jörg Asmussen fra Den Europæiske Centralbanks bestyrelse ved den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, hvor de to sværvægtere skal diskutere, hvorvidt ECBs program til opkøb af statsobligationer var i strid med den tyske forfatning.

Det skriver Financial Times.

De to, der gamle venner, er kravlet op af den bureaukratiske rangstige, og er muligvis de to mest magtfulde tyske embedsmænd i dag. Men hvor Jens Weidmann fra starten har kritiseret ECBs program til opkøb af statsobligationer (OMT) for at være ensbetydende med regeringsstøtte ved hjælp af seddelpressen og kunne medføre hyperinflation, så bliver det Jörg Asmussens opgave at overbevise den tyske forfatningsdomstol og det tyske folk om, at programmet falder inden for ECBs mandat.

Den tyske domstol har ingen juridisk autoritet over ECB, men centralbanken tager alligevel høringen særdeles alvorligt på grund af de mulige konsekvenser for den offentlige opfattelse af banken i Tyskland, der gennem Bundesbank er den største aktionær i ECB. Høringen bliver gennemført som en del af en retssag omkring EUs permanente redningsfond, ESM, med hele 35.000 sagsøgere Forfatningsdomstolen valgte i september ikke at blokere den europæiske permanente redningsfond, men hører fortsat bevismateriale i sagen ifølge Financial Times.

Retten vil dog være begrænset til at afgøre, om den tyske regering skulle have hevet ECB i retten, og derfor vil den tyske finansminister Wolfgang Schäuble også være til stede ved retsmødet som gæstestjerne, når høringen starter tirsdag.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler