KORR: Københavns Lufthavne fortsætter optur efter statens overtagelse
(Korrektion: Afsnit om Københavns Lufthavnes værdiansættelse er rettet)
Københavns Lufthavne stryger til vejrs mandag, efter at Finansministeriet har offentliggjort, at staten vil købe ATP's aktier i selskabet for at opnå en ejerandel på 98,6 pct.
- Den samlede købspris forventes at udgøre i størrelsesordenen cirka 32 mia. kr., forklarer Finansministeriet i et faktaark i forbindelse med købet.
Aktien i Københavns Lufthavne stiger mandag 36,2 pct. til 5000 kr., men blev i en periode handlet til 5620 kr.
Staten har i forbindelse med købet af aktierne, som er solgt af ATP, fremsat et pligtmæssigt købstilbud til minoritetsaktionærerne i Københavns Lufthavne, der er blevet tilbudt at sælge til samme kurs som ATP.
Finansministeriet har dog ikke til hensigt at gennemføre en tvangsindløsning af de øvrige aktionærer, ligesom at aktien ikke vil blive taget af børsen i København, oplyses det.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›