KORR: Maersk Drilling: Kontrakt på jack-up forlænges med to år

Udgivet den 07-06-2013  |  kl. 10:06  |  

(Korr Navn rettet i første afsnit)

Olieselskabet Det Norske og selskabets partnere på Ivar Aasen-projektet har udnyttet muligheden for at forlænge kontrakten på Maersk Drillings jack-up rig XL Enhanced med to år, så kontrakten nu er på fem år.

Det meddeler Maersk Drilling, der estimerer værdien af den toårige forlængelse til cirka 280 mio. dollar, eller omkring 1,57 mia. kr. Totalt vurderes kontrakten at have en værdi af 700 mio. dollar. Kontrakten giver dog mulighed for forlængelse med yderligere to år, så den i alt kan komme op på syv år.

Kontraktforlængelsen kommer på et tidspunkt, hvor riggen endnu ikke er færdigbygget fra værftet Keppel FELS i Singapore. Riggen ventes at indlede arbejdet på Ivar Aasen-projektet i den norske del af Nordsøen sidst i 2014.

Claus V. Hemmingsen, direktør for Maersk Drilling, udtrykker i meddelelsen glæde over at have forlænget samarbejdet med en værdsat kunde. Han betegner kontraktforlængelsen som en bekræftelse af behovet for denne type rigge i Norge og en bekræftelse af Maersk Drillings strategi om at udvide selskabets position på det norske marked for jack-up rigge og konsolidere sin markedsledende position i dette segment.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages