KORR: USA/aktier: Nærmer sig rekord - Microsoft og Amazon trak op

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 22:08  |  

(Rettet: Overskrift - Apple faldt)

De amerikanske aktier steg igen torsdag efter nye opblødninger i handelskrigen - inklusiv nogen forvirring - og rentesænkninger og kvantitative lempelser i Europa.

Det brede S&P 500 vandt frem med 0,3 pct. Det samme gjorde Nasdaq, mens Dow Jones steg 0,2 pct.

Med torsdagens fremgang er S&P 500-indekset nu kun 0,5 pct. fra sin seneste rekord - sat den 26. juli. Dow Jones er samtidig kun 0,6 pct. fra sin top, mens Nasdaq endnu skal kravle 1,6 pct.

RUBRIK-BINGO I HANDELSKRIGEN

Onsdag fritog Kina nogle amerikanske varer for allerede indført told på 25 pct., og USA kvitterede efter markedets lukning med at udskyde toldforhøjelser på kinesiske varer to uger til den 15. oktober, så de ikke falder sammen med 70 -årsdagen for den Folkerepublikken Kina, skrev præsident Trump på Twitter.

Lidt yderligere rubrik-bingo på handelskrigen var der også torsdag. Bloomberg News fortalte, at Trumps rådgivere har overvejet en midlertid handelsaftale, der skal udskyde eller endda sløjfe nogle tariffer, hvis Kina vil give sig på ophavsrettigheder og indkøb af amerikanske landbrugsvarer. Omvendt oplyste tv-stationen CNBC, at den slags diskussioner har der "absolut ikke" været nogle af.

- USA og Kina forsøger at række ud mod hinanden... men det eneste, de har gjort, er at sparke dåsen længere ned ad vejen, sagde Paul Nolte, porteføljemanager hos Kingsview Assset Management, til Retuers.

Fra Europa var torsdagens store historie, at ECB sænkede sin rente, som ventet, med 10 basispoint til 0,5 pct., men samtidig startede banken også op for pengepumpen, da den vil købe obligationer i markedet for 20 mia. euro om måneder.

CYKLISK I TOP

Råvarer og materialer førte torsdag an blandt sektorerne i S&P 500 med en stigning på 0,7 pct. Cyklisk forbrug samt it fulgte efter med plusser på 0,5 pct. Det samme gjorde finansaktierne, mens kommunikationsservice vandt 0,4 pct. I bunden mistede energiselskaberne som de eneste 0,6 pct., mens sundhed faldt 0,1 pct.

Blandt de store aktier steg Microsoft med 1,0 pct., mens Apple tabte 0,2 pct. Amazon gik samtidig op med 1,1 pct.

Oracle havde det svært. Verdens næststørste softwareselskab, efter Microsoft, skuffede onsdag aften med en lavere omsætning end ventet i sit første kvartal, og det blev straffet med et minus på 4,3 pct.

Googles ejer, Alphabet, steg omvendt 1,2 pct., selv om selskabet torsdag har meldt ud, at det vil betale omkring 1 mia. euro i bøde og ubetalte skatter i Frankrig.

Fætteren i sektoren for kommunikationsservice, Facebook, faldt 0,5 pct. Her var Frankrig også på spil, da landets finansminister, Bruno La Maire, torsdag har sagt, at man ikke vil tillade Facebooks planlagte kryptovaluta, Libra. Den amerikanske pendant, Steven Mnuchin, sagde også torsdag, at Libra er "langt væk" fra grønt lys i USA.

OPTUR FOR KREDITKORT

Efter nedtur tidligere på ugen for de amerikanske kreditkortselskaber, da topchefen for American Express advarede om tilbageholdende erhvervskunder og en amerikansk økonomi, som ikke er lige så stærk som for et år siden, var der comeback torsdag. Visa steg 1,7 pct., Mastercard vandt 2,4 pct. og American Express gik op med 0,9 pct. Også Paypal løftedes med 3,0 pct.

I toppen af S&P 500 sluttede LKQ, som sælger reservedele til biler, med et plus på 11,9 pct. Den aktivistiske investor ValueAct har torsdag meldt ud, at den ejer 5,2 pct. af koncernen. ValueAct mener, at LKQ er undervurderet.

DXC Technology endte omvendt i bunden med et fald på 11,0 pct. It-selskabet, som er midt i en turnaround, har torsdag sagt farvel til sin topchef, og det har betydet en nedjustering af anbefalingen fra "køb" til "neutral" hos finanshuset Susquehanna.

Uden for S&P 500 faldt biotekselskabet Tocagen med 77,7 pct. Selskabets lægemiddelkandidat til behandling af hjernetumorer er fejlet i de kliniske studier.

Smiledirectclub, som producerer skinner til at rette tænder, indledte desuden sin børstilværelse med et faldt på 27,5 pct. til 16,67 dollar. Aktien blev ellers udbudt i 23 dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år