Kraftige udsving i erhvervenes bilkøb.
De samlede nyregistreringer af personbiler var 20 pct. mindre i august end i juli, når der er korrigeret for normale sæsonudsving. Det oplyser Danmarks Statistik.
Det kraftige fald fra juli til august skal ses i lyset af, at erhvervenes nyregistreringer i juli lå på et meget højt niveau. Fra juli til august var der 45 pct. færre nyregistreringer i erhvervene, mens der var 5 pct. flere i husholdningerne. Det samlede antal nyregistreringer var 12 pct. højere i tremåneders perioden juni-august end i den foregående periode. Her steg erhvervenes nyregistreringer med 13 pct. og husholdningernes med 12 pct.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/15373