Kreditbanken H1: Lavere resultat, men opjusterer forventningerne

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 14:29  |  
Arkiv: Foto

Kreditbanken med hovedsæde i Aabenraa leverede et resultat før skat på 40,4 mio. kr. i første halvår i år mod 69,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

- Overskuddet ligger over bankens oprindelige forventninger til halvåret 2019, skriver banken.

Banken fremhæver, at resultatet i år primært sammensættes af svagt stigende nettorenter og en stigning i gebyrer og provisioner. Ned trækker derimod markant lavere kursreguleringer, hvilket dog skyldes ekstraordinært store kursreguleringer i første halvår sidste år. En stigning i personaleudgifterne på 4,7 mio. kr. trækker også ned. Det samme er tilfældet for indtægter fra nedskrivninger, der i år udgør 1,4 mio. kr. mod 8 mio. kr.

For 2019 som helhed opjusterer banken dog forventningen til resultatet fra 52-72 mio. kr. før skat til 70-80 mio. kr. før skat.

Opjusteringen skyldes dels en ekstraordinær stor aktivitet på kundeområdet, dels at banken oplever og forudser et lavere niveau for nedskrivninger på udlån end tidligere vurderet.

Tabel

Kreditbankens regnskab for første halvår af 2019:

Mio. kr. H1 2019 H1 2018 FY 2018
Netto rente- og gebyrindtægter 87,3 79,4 161,5
Kursregulering 2,6 28,0 34,9
Nedskrivninger på udlån -1,4 -8,0 0,1
Resultat før skat 40,4 69,1 93,2
Resultat efter skat 32,2 60,0 79,4

Kreditbankens forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved H1 2019 Før H1 2019
Resultat før skat 70-80 52-72

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder