Embla Medical spår fastholdt vækst og indtjeningsgrad i 2025: Trumps told er en joker

Udgivet den 05-02-2025  |  kl. 06:50  |  
Arkiv: Foto

Proteseproducenten Embla Medical venter vækst på niveau med 2024 og en tilsvarende indtjeningsgrad i det nye regnskabsår 2025 - blandt andet som følge af det seneste opkøb Fior & Gentz.

- Den igangværende udrulning af vores tilbud i Neuro Orthotics (Fiora & Gentz) på nye markeder ventes at bidrage til vækst og tage brug af Emblas kommercielle infrastruktur, fremgår det af regnskabet for fjerde kvartal, der er offentliggjort onsdag morgen.

Forventningerne til det nye år medregner dog ikke risikoen for højere told på varer til USA, som præsident Donald Trump har truet med.

- Mulig påvirkning fra resultatet af de amerikanske toldsatser er ikke afspejlet i forventningerne. Det bør bemærkes, at mulig told kan have direkte negativ påvirkning på Embla Medicals produktionsomkostninger.

- Væsentlig usikkerhed hersker fortsat omkring detaljerne for implementeringen, samt hvilke produkter der vil blive omfattet. Når situationen er klarere, vil Embla Medical komme med mere specifik kommunikation omkring den mulige påvirkning på forretningen og prognosen, skriver selskabet.

I 2025 ventes væksten i niveauet 5-8 pct. med en EBITDA-margin før særlige poster på 20-21 pct.

- I 2025 ventes den organiske salgsvækst i niveauet 5-8 pct. Fortsat stærk præstation er ventet i Prosthetics & Neuro Orthotics på tværs af regioner understøttet af solid vækst i kerneforretningen, bidrag fra lanceringen af de bioniske knæ Navii og Icon, der ventes i første kvartal 2025, samt positivt bidrag fra den udvidede dækning i USA under Medicare for K2-patienter, skriver Embla Medical i regnskabet.

Indtjeningsgraden ventes understøttet af et stærkt salg, et gunstigt produktmiks, fornuftig omkostningskontrol og fortsat forbedret effektivitet i produktionen.

Embla Medical leverede toplinjevækst i sit fjerde kvartal af 2024, mens højere omkostninger i sidste ende resulterede i et overskud på niveau med sidste år.

For hele 2024 kunne proteseproducenten notere en organisk vækst på 6 pct. og en overskudsgrad før af- og nedskrivninger samt før særlige poster på 20 pct.

Tabel for Embla Medicals årsregnskab for 2024:

Mio. USD Q4 2024 Q4 2023 FY 2024 FY 2023
Omsætning 224,8 210,2 854,9 785,7
Bruttoresultat 142,1 128,6 534,7 485,6
EBITDA f.s.p. 46,5 37 173,3 139
EBITDA-margin f.s.p. (pct.) 21 17,6 20 17,7
Resultat før skat 24,9 24,2 90,6 76
Nettoresultat 18,6 19 69,0 58,8
Udbytte pr. aktie (kr.) - - 0 0

Embla Medicals forventninger til 2025:

Pct. Ved FY 2024
Omsætningsvækst (organisk) 5-8
EBITDA-margin før særlige poster 20-21

.\\˙ MarketWir e

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning