Kredittid ved afregning af moms og A-skat reduceres
København--10. november--NetPosten--Store virksomheder får reduceret deres kredittid ved afregning af moms og A-skat fra hhv. 2001 og 2002, fremgår det af den nye finanslovsaftale.
Kredittiden for store virksomheders afregning af moms reduceres 15 dage til gennemsnitligt 40 dage. De store virksomheder - dvs. virksomheder med månedsafregning - skal fremover afregne momsen omkring den 25. i den følgende måned.
Med virkning fra 1. januar 2002 reduceres kredittiden for afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag med 10 dage, således at indbetalingen skal foretages ved månedens udgang.
I det kommende år afskaffes importmomsen også, ligesom der sker en forhøjelse af momsen på udenlandske turistbussers kørsel i Danmark