Onsdagens aviser med TDC, H+H og Flying Tiger
BØRSEN
TIGER-STIFTER STÅR TIL NY MILLIARDJACKPOT
Efter fem års ejerskab varmer EQT op til at skyde den vækstivrige Flying Tiger Copenhagen-kæde af. Kapitalfonden har hyret Morgan Stanley til at stå for processen. Kædens stifter, Lennart Lajboschitz, har 28 pct. af aktierne og står til en klækkelig gevinst. (Forside, side 7)
PLANER FOR TDC KAN VISE SIG AT VÆRE ULOVLIGE
Såvel teleanalytiker som ekspert i konkurrenceforhold frygter for, at køberne af TDC vil mindske konkurrencen og derfor løbe ind i problemer med myndighederne. For det vil være med til at hæmme konkurrencen og kan i værste fald vise sig at være ulovligt. (Side 6)
H+H INTERNATIONAL TRODSER BREXITURO
Det britiske byggeri lider under brexit, men regeringslån holder gang i tempoet på byggeri af private boliger. H+H International udvider fabrik for at følge med. (Side 11)
BERLINGSKE BUSINESS
SUPERMARKEDSKÆMPEN DAGROFA RENSER UD OG FYRER TOPDIREKTØR
Dagrofa er på vej ind i en ny fase uden koncernchef Per Thau i spidsen. Han ryger efter flere år med blodrøde tal på bundlinjen, hvor dagligvarekoncernens datterselskab FoodService Danmark ifølge bestyrelse og ejere burde have haft mere medvind. (Forside, side 6-7)
KONKURRENTER TAGER GODT IMOD TDC-BEJLERNES MASTERPLAN
TDC-bejlernes plan om massive investeringer i landsdækkende fibernet bliver positivt modtaget af både konkurrenter og kunder. Hvis det gribes rigtigt an, og det lykkes, vil det gavne både TDC, de andre teleselskaber og hele det danske samfund. (Side 4-5)
KAPITALFOND HYRER STORBANK FOR AT SÆLGE FLYING TIGER
Nye ejere kan være på vej ind i tingeltangel-kæden Flying Tiger Copenhagen, der ejes af kapitalfonden EQT. Kapitalfonden har hyret storbanken Morgan Stanley til at stå for en salgsproces eller en børsnotering. (Side 8)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FRASALG OG STOR FORANDRING VENTER TDC UNDER NYE EJERE
Der er risiko for, at TDC's ledelse forlader selskabet, hvis nye ejere kommer ind. Fremtiden byder på store omvæltninger, herunder et muligt frasalg af den norske forretning, vurderer Danske Bank i en analyse. (Forside, side 8)
DAGROFA SPARKER CHEFEN UD
Per Thau er færdig som topchef i Dagrofa. Bestyrelsesformand Jesper Lok leder virksomheden, indtil en ny koncernchef er fundet. (Side 4)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›