Kritisk aktionær: DK Trends Invest skal købe aktier i Olicom

Udgivet den 19-01-2010  |  kl. 14:04  |  

Der var torsdag i sidste uge ekstraordinær generalforsamling i investeringsselskabet DK Trends Invest med krav om likvidation af selskabet. Det skete til trods for, at DK Trends Invest er det selskab af alle, der er blevet introduceret på NASDAQ OMX siden 2007, der har klaret sig bedst.

 

Forslaget blev dog ikke vedtaget, og til glæde for langt de fleste aktionærer fortsætter selskabet.

 

Desuden er selskabet i sin peer-group for årene 2008 og 2009 tilsammen ligeledes det investeringsselskab, der har klaret sig bedst.

 

Det er langt fra sikkert, at det ville have været tilfældet, hvis gruppen af selskabets kritiske aktionærer havde været ved magten.

 

Således foreslog kritisk aktionær Benno Juul Nielsen på generalforsamlingen, at DK Trends Invest skulle købe aktier op i Olicom.

 

- Aktionærerne kan sove trygt om natten. Vi kunne aldrig finde på at skifte vores unikke strategi da den jo netop har vist sin store styrke. Det dokumenterede vi igen på den ekstraordinære generalforsamling. Og der ligger ingen planer om at begynde at købe op i Olicom, lyder det beroligende fra Jan Andersen, der er direktør for kapitalforvalteren Trends Kapitalpleje.

 

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder