Kronen rokkedes ikke af rentemelding fra Havnegade

Udgivet den 29-01-2015  |  kl. 16:49  |  

Den danske krone lod sig ikke påvirke af meldingen fra Nationalbanken om, at renten på indskudsbeviser blev sat ned for tredje gang på 11 dage til negative 0,5 pct.

Fra morgenstunden torsdag blev kronen styrket til omkring 7,4440 kr for en euro mod omkring 7,4455 kr. inden klokken 8. Dermed er kronen tilbage på niveauet fra onsdag middag. Da Schweiz for 14 dage siden fjernede loftet for sin valuta mod euro røg kronen i 7,4330 for en en euro. Den har siden da svinget mellem det niveau og lige under 7,45 kr. i mandags.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Valuta❯ 

Seneste nyheder