Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2015 for Spar Nord Bank A/S

Udgivet den 28-10-2015  |  kl. 11:30  |  

• De samlede basisindtægter voksede med 8 pct. i forhold til 1.-3. kvartal 2014 og blev på 2.617 mio. kr.: Nettorenteindtægterne faldt med 1 pct. og blev på 1.311 mio. kr., mens nettogebyr-indtægterne steg med hele 27 pct. og blev på 791 mio. kr. Korrigeret for salg af aktier i Nørre-sundby Bank i 2015 og salg af aktier i Nets i 2014, var der tale om en vækst i basisindtægterne på 7 pct.

• Omkostningerne voksede med 5 pct. i forhold til 1.-3. kvartal 2014 og blev på 1.374 mio. kr. – væksten var bl.a. drevet af tilkøb og forberedelser til skift af datacentral – O/I-nøgletallet blev forbedret til 0,52 (korrigeret for gevinsten ved salget af aktier i Nørresundby Bank var O/I-nøgletallet på 0,57).

• Basisindtjeningen før nedskrivninger blev herefter på 1.243 mio. kr., hvilket er 136 mio. kr. eller 12 pct. højere end i samme periode af 2014.

• Nedskrivninger på udlån mv. blev på 240 mio. kr. (2014: 288 mio. kr.), svarende til en nedskrivningsprocent på 0,64 p.a. – ud af de 240 mio. kr. kunne 236 mio. kr. henføres til landbrugsengagementer.

• Koncernens kapital- og likviditetsforhold er komfortable med en egentlig kernekapitalprocent på 13,9, en overdækning i forhold til individuelt solvensbehov på 7,0 procentpoint (3,3 mia. kr.) og en strategisk likviditet på 18,8 mia. kr.

3. KVARTAL 2015: LAVRENTEMILJØ OG AFDÆMPET AKTIVITET SÆTTER PRES PÅ TOPLINJEN

• Kvartalets basisindtægter blev på 696 mio. kr. mod 781 mio. kr. i forrige kvartal og 782 mio. kr. i 3. kvartal 2014: Faldet i forhold til forrige kvartal kan henføres til 6 pct. lavere nettorenteindtægter, 14 pct. lavere nettogebyrindtægter og fravær af aktieudbytte. Faldet i forhold til samme periode af 2014 kan alene henføres til 13 pct. lavere nettorenteindtægter.

• Kvartalets omkostninger blev på 409 mio. kr. mod 480 mio. kr. i forrige kvartal og 388 mio. kr. i 3. kvartal 2014.

• Nedskrivninger på udlån blev på 74 mio. kr., hvilket er omtrent samme niveau som forrige kvartal – kvartalets driftspåvirkning på landbrugskunder var på 97 mio. kr, medens der var til-bageførsler på øvrige kundegrupper på 23 mio. kr.

FORVENTNINGER

• På baggrund af udviklingen i 1.-3. kvartal forventes koncernens basisindtjening før nedskrivninger for hele 2015 fortsat realiseret i niveauet 1,5 mia. kr..

• Nedskrivninger på udlån mv. forventes for hele året fortsat realiseret i niveauet 300-350 mio. kr.

         Kommunikationsdirektør Ole Madsen - tlf. 96344010

Vedhæftede filer:

Nr. 20 - Q3-2015 Spar Nord - DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk