Lauritzen-handel kostede Danica 50 mio kr

Udgivet den 05-03-2001  |  kl. 09:16  |  

København--5. marts--NetPosten--Lauritzen Holding har lagt sig ud med finansverdenens absolutte sværvægter i forbindelse med det omstridte køb af aktier i DFDS sidste sommer, skriver dagbladet Børsen mandag. Danica Pension, der indgår i Danske Bank, solgte Lauritzen de aktier, der steg 50 mio. kr. i værdi, da Lauritzens planer med DFDS blev kendt.

Danica føler sig ført bag lyset, og hvis der viser sig en mulighed for at hente det tabte beløb hjem, er pensionsselskabet klar.

Udgivet af: NPinvestordk