Lavpriskæden TJX opjusterer efter bedre end ventet tredje kvartal

Udgivet den 20-11-2024  |  kl. 13:50  |  

Den amerikanske lavpriskæde TJX, der blandt andet ejer tøjforhandleren TJ Maxx, hæver forventningerne til indtjeningen efter en bedre end ventet udvikling i det forskudte tredje kvartal.

I det amerikanske formarked handler investorerne efterfølgende aktien 0,5 pct. højere i 120,10 dollar.

Det sammenlignelige salg er i det forskudte tredje kvartal steget med 3 pct., hvilket er en spids over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 2,92 pct.

Det samlede salg steg 6 pct. til 14,06 mia. dollar, hvilket også er en smule over analytikerprognosen på 13,96 mia. dollar.

Meget af væksten er drevet af TJX International, der består af Europa og Australien, hvor den sammenlignelige vækst blev på 7 pct., mens den rapportede vækst blev på 16 pct. til 1,89 mia. dollar.

Indtjeningsmarginen målt før skat landede på 12,3 pct. mod ventet 12,0 pct.

- På tværs af virksomheden drev kundetransaktioner vores fremgang i det sammenlignelige salg, hvilket fortæller os, at vores værdier og skattejagt-shoppingoplevelse appellerer til en bred vifte af kunder, siger Ernie Herman, koncernchef for TJX, i regnskabet.

Forventningerne til den justerede indtjening per aktie for regnskabsåret 2024/25 får et mindre løft til 4,15-4,17 dollar fra tidligere ventet 4,09-4,13 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke