Ledelsesændring i BioMar

Udgivet den 23-08-2005  |  kl. 08:17  |  

I Fondsbørsmeddelelse nr. 13 af den 1. august 2005 blev det offentliggjort at Nils Agnar Brunborg er udnævnt til administrerende direktør (CEO) for BioMar Holding A/S og BioMar A/S.

Nils Agnar Brunborg erstatter Jan Fredrik Meling der, som meddelt i Fondsbørsmeddelelse nr. 10 af den 9. maj 2005 har opsagt sin stilling. Jan Fredrik Meling har 6 måneders opsigelsesperiode i BioMar, men har ønsket at påbegynde sin nye stilling i Eidesvik Offshore ASA tidligere. Bestyrelsen har derfor valgt at lade Jan Fredrik Meling fratræde den 29. august 2005.

Mogens Stentebjerg der er økonomidirektør (CFO) i BioMar koncernen konstitueres pr. den 29. august 2005 til administrerende direktør (CEO) i BioMar Holding A/S og BioMar A/S.

Indtil Nils Agnar Brunborg påbegynder stillingen som administrerende direktør, hvilket sker senest den 1. november 2005, vil direktionen i BioMar A/S alene bestå af Mogens Stentebjerg og Executive Vice President Niels Alsted.

Mogens Stentebjerg har været ansat i BioMar koncernen siden 1990 i forskellige positioner med ansvar indenfor økonomi. Niels Alsted har været ansat i BioMar koncernen siden 1989 i forskellige positioner med ansvar for bl.a. produktudvikling og indkøb.

Mogens Stentebjerg og Niels Alsted har siden år 2000 været i direktionen for BioMar koncernen og har væsentligt bidraget til den positive transformation som BioMar koncernen har gennemgået de seneste år.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder