Lederen af norsk pilotforbund: det bliver værre for Norwegian - citat
Lederen af det norske Pilotforbund, Petter Førde, mener, at Norwegians mangel på piloter vil opstå igen efter weekendens mange aflysninger. Førde siger, at piloter på jobjagt vil satse på fastansættelser, og det kan Norwegian ikke tilbyde. Derfor er job hos Norwegian uaktuelt for mange piloter.
Det skriver Dagens Næringsliv.
- Markedet er hårdt med meget konkurrence. Vi har rekrutteret over 500 piloter i 2016 og kommer til at rekruttere mere end 600 piloter i år. Vi har allerede rekrutteret 400 piloter i år, så disse påstande stemmer overhovedet ikke, skriver Bjørn Erik Barman Jenssen, administrerende direktør i Norwegian Air Resources, i en e-mail som svar på Førdes udspil.
Forsinkelserne i weekenden førte til problemer for et stort antal passagerer. Blandt andet måtte to musikkorps aflyse ture, som de længe havde glædet sig til. Mandag aften var 19 afgange blevet aflyst på kort tid. Ifølge pressemedarbejder Astrid Mannion-Gibson, så gennemførte Norwegian 99,7 pct. af de planlagte flyvninger i maj, 99,4 pct. i april og 99,5 pct. i marts.
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯