Letlands premierminister og regering træder tilbage

Udgivet den 14-08-2023  |  kl. 13:55  |  

Den lettiske premierminister, Arturs Krisjanis Karins fra centrum-højre partiet Ny Enhed, og hans regering går af senere i denne uge.

Det siger han på et pressemøde mandag.

- Denne torsdag vil jeg meddele præsidenten, at jeg og regeringen træder tilbage, siger han.

Fredag sagde premierministeren, at han ville forsøge at ændre i regeringens sammensætning, efter at hans partis koalitionspartner afviste et forslag om at skifte ud på ministerposterne.

Der er ikke lagt op til nyvalg. Der var valg i efteråret 2022, og næste valg skal efter planen først finde sted i 2026.

Ny Enhed vil i stedet vælge sin nye kandidat til posten som premierminister onsdag, oplyser Karins. Dermed ryger bolden videre til landets præsident.

Det er i sidste ende op til præsident Edgars Rinkevics at give en mulig ny premierminister mandat til at forsøge at danne regering.

En ny koalitionsregering skal også igennem en afstemning i parlamentet, før den er endeligt på plads.

Det er ikke sjældent, at en regeringsleder må gå af før tid i Letland.

Arturs Krisjanis Karins blev under seneste valgperiode den første regeringsleder til at overleve hele perioden på fire år. Men snart er det altså slut.

Letland skal have en ny premierminister og regering, på et tidspunkt hvor der er en mere anspændt sikkerhedssituation end normalt på grund af krigen i Ukraine.

Letland grænser op til både Rusland og Belarus.

Karins parti blev størst ved valget i oktober sidste år. Medvirkende til det gode valg var, at Karins og hans parti i høj grad har støttet Ukraine og været kritiske over for Rusland.

Letland har blandt andet begrænset russiske statsborgeres muligheder for at rejse ind i Letland fra enten Rusland eller Belarus.

/ritzau/Reuters

Ritzau

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder