Lidt mindre svinebestand den 1. januar
København--25. januar--NetPosten--Den opgjorte bestand på 11.914.000 stk. svin den 1. januar 2000 er kun faldet ganske lidt i forhold til tællingen den 1. januar 1999, oplyste Danmarks Statistik tirsdag.
I forhold til tællingen den 1. oktober 1999 viser de sæsonkorrigerede tal dog en mindre bestand for næsten alle kategorier svin. Avlssobestanden er stort set uændret; den eneste gruppe søer, der er steget lidt i antal, er de diegivende søer.
Siden 1. januar 1998 er der ved tællingerne spurgt om antallet af grise ved søerne, og ved disse tællinger har hver diegivende so i gennemsnit ligget med godt 10 grise, hvis fravænningsvægt i gennemsnit er godt 7 kg.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›