Lufthansa gik i minus i første kvartal

Udgivet den 16-04-2019  |  kl. 06:35  |  

Det store tyske luftfartsselskab Lufthansa svingede i første kvartal fra plus i samme periode sidste år til et minus i år.

Det fremgår af en meddelelse fra koncernen.

Det ordinære driftsresultat, EBIT, landede i første kvartal på et minus på 336 mio. euro eller 2,5 mia. kr. mod et plus på 56 mio. euro i første kvartal af 2018.

Det tyske luftfartsselskab begrunder den negative udvikling med en stigning i brændstofudgifterne på 202 mio. euro, ligesom overkapaciteten i Europa får skylden for at have presset billetpriserne nedad. Samtidig var de første tre måneder af sidste år hjulpet af en reduktion i kapaciteten i Europa, da Air Berlin gik konkurs.

Lufthansa regner fortsat med at at levere en ordinær driftsmargin, EBIT, i intervallet 6,5 til 8,0 pct. i hele 2019, og i det igangværende andet kvartal ventes enhedsomsætningen at stige på årsbasis på grund af "favorable bookingniveauer" og en "klar opbremsning" i markedets kapacitetsvækst.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
12:26:01

 
9,27%
 
12:26:01

 
6,67%
 
12:26:01

 
3,17%
 
12:26:01

 
1,30%
 
19/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder