Lundbeck / Jyllands-Posten: Kina og Brasilien fremtidens markede
Inden for de næste år vil Kina og Brasilien være nogle af de største medicinalmarkeder i verden, og specielt Lundbeck forbereder sig på de nye markeder, skriver Jyllands-Posten Fredag.
- Psykiske lidelser har længe været tabu i især Asien. Men de brydes ned over tid, og samtidig får vækstlandene en mellemklasse, der har råd til medicin og selv er i stand til at betale for den, forklarer vicekoncerndirektør i Lundbeck Ole Chrintz til Jyllands-Posten.
Lundbecks top fem markeder inden for cirka fem år, er USA, Japan, Kina, Canada og Brasilien, og selskabet har på de seneste tre år oplevet en vækst i omsætningen på 55-65 pct. for alle markederne undtagen Europa og USA, kan man læse i Jyllands-Posten.