Lundbeck OVERBLIK Q2: Nøgleprodukter fortsætter stærk fremdrift

Udgivet den 17-08-2022  |  kl. 08:06  |  

Lundbeck har onsdag morgen afleveret sit regnskab for andet kvartal. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* Lundbeck fastholder i regnskabet - ikke overraskende - sine forventninger til hele 2022, der blev opjusteret i sidste uge.

* Medicinalselskabets fire strategiske nøgleprodukter leverede i andet kvartal alle bedre end ventet blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet før opjusteringen.

* Nøgleprodukterne omfatter Vyepti til forebyggelse af migræne, som Lundbeck er i færd med at udrulle på globalt plan, og i den resterende del af året venter det danske selskab at lancere på yderligere otte markeder - herunder i EU.

* I forbindelse med godkendelsesprocessen i Asien har Lundbeck mødt lidt modvind i en niche af markedet i Kina, hvor et studie, der kunnet have dannet baggrund for en hurtigere vej ind, ikke har vist statistisk signifikant adskillelse fra placebo.

* I andet kvartal var både top- og bundlinjen hos Lundbeck bedre end ventet, mens driften skuffede i forhold til konsensus. Det skyldes blandt andet øgede udgifter til lanceringsaktiviteterne og udviklingen af selskabets pipeline.

Tabel over Lundbecks regnskab for andet kvartal af 2022:

Mio. kr. Q2 '22: Q2 '22(e): Q2 '21: FY '22(e): FY '21:
Omsætning 4475 4298 3960 17.405 16.299
- Abilify Maintena 716 695 613 2763 2420
- Brintellix/Trintellix 1061 1019 852 4137 3526
- Cipralex/Lexapro 572 579 569 2337 2346
- Vyepti 220 212 101 975 492
- Rexulti 940 878 706 3489 2849
- Onfi 127 90 139 355 505
- Sabril 170 157 169 607 657
EBIT 622 701 596 2626 2010
Nettoresultat 505 491 378 1628 1318

(e) = gennemsnitsestimater fra 13 analysehuse indsamlet og beregnet af Lundbeck selv før opjusteringen af forventningerne tirsdag den 9. august.

Lundbecks forventninger til 2022:

Mia. kr. Ved Q2 '22: 9/8: Ved Q1 '22: Ved FY '21:
Omsætning 17,2-17,7 17,2-17,7 16,7-17,3 16,7-17,3
EBIT 2,4-2,7 2,4-2,7 2,2-2,6 2,2-2,6

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯