Lundbeck præsenterer statistisk signifikante data for Lu AA21004

Udgivet den 14-05-2012  |  kl. 15:33  |  

Lundbeck har i dag offentliggjort positive top-line resultater fra tre nyligt gennemførte kliniske fase III-studier med Lu AA21004, et forsøgslægemiddel til behandling af voksne med depression med doseringer på 10 til 20mg. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

To studier blev foretaget udelukkende i USA, og et studie blev foretaget primært i Europa. De positive resultater fra disse studier viste, at Lu AA21004 statistisk signifikant reducerede depressionssymptomer hos patienter med depression i forhold til placebo målt ved Montgomery-Asberg Depression Rating Scale (MADRS).

På grundlag af de nuværende data planlægger Lundbeck og selskabets partner Takeda at indsende en registreringsansøgning (NDA) til de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) i løbet af andet halvår 2012. Herudover planlægger Lundbeck at indsende en ansøgning om markedsføringstilladelse (MAA) til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Health Canada vedrørende Lu AA21004 ligeledes i løbet af andet halvår 2012.

Lundbeck stiger godt 3 pct. på nyheden.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder