Lundbeck/ABG: Hæver anbefaling til "køb" - kursmål 266 kr.

Udgivet den 30-03-2020  |  kl. 06:33  |  
Aktie tabel

Finanshuset ABG Sundal Collier hæver anbefalingen af aktien i Lundbeck til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet er trimmet til 266 kr. fra tidligere 296 kr.

Det skriver Bloomberg News, som også kan oplyse, at finanshuset SVB Leering har sænket sit kursmål for aktien til 250 kr. fra 290 kr.

Ændringerne kommer efter fredagens nedjustering fra Lundbeck, som nu venter et driftsoverskud, EBIT, i 2020 på 1,4-1,9 mia. kr. mod tidligere 2,2-2,7 mia. kr.

Nedjusteringen skyldes, at Lundbeck har lukket et fase 2a-studie af lægemiddelkandidaten Foliglurax til behandling af Parkinsons sygdom.

Det medfører en nedskrivning af den fulde værdi af Foliglurax på 100 mio. euro svarende til omkring 750 mio. kr.

Lundbeck meddelte fredag endvidere også , at der ikke er blevet påvist tilstrækkelig effekt til at fortsætte med udviklingen af forsøgslægemidlet Lu AG06466 til Tourette-syndrom. Selskabet iværksætter dog yderligere forskningsstudier for andre indikationer.

Lundbeck-aktien er siden årets top på 302,40 kr. den 5. februar faldet til 195 kr., som var lukkekursen fredag.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Relaterede nyheder