Lundbeck/dir: Brintellix bringer nye muligheder

Udgivet den 01-10-2013  |  kl. 10:24  |  

Godkendelsen af Brintellix (Vortioxetin) i USA giver den danske udvikler Lundbeck helt nye muligheder på området for behandling af svære depressioner, fordi mange af de normale bivirkninger ved den type lægemidler kan undgås.

- Der er en anden mekanisme ved behandling med Brintellix. Vi har effekt på nogle andre receptorer og får en antidepressiv effekt uden de normale bivirkninger. Samtidig kan vi tilbyde flere forskellige behandlinger, fordi der er forskellige dosisniveauer. Hvis en patient eksempelvis har fået Cipralex og ikke helt har opnået den ønskede effekt, så giver det her muligheder, mens den gode bivirkningsprofil giver mulighed for at fastholde patienter i behandling, siger Anders Gersel Pedersen, der er koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling hos Lundbeck, til Ritzau Finans.

Typiske bivirkninger ved antidepressive lægemidler kan være nedsat sexlyst, rejsningsproblemer og vægtforøgelser.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er Lundbeck-analytiker hos Sydbank, kommer Brintellix-godkendelsen samtidig meget veltimet, fordi der lige nu er masser af plads til nye antidepressiver på markedet og ikke mange nye midler i udvikling.

Og den opfattelse deles af Lundbeck selv.

- Der er flere patienter, der ikke er velbehandlede, end patienter, der er velbehandlede. Så der er masser af mennesker, der burde tilbydes bedre behandlingsformer, og her kan Brintellix være et af alternativerne, siger Anders Gersel Pedersen.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler