Lundbecks Cipralex godkendes i en række lande i Europa

Udgivet den 10-05-2002  |  kl. 14:17  |  

Som beskrevet i delrapport for 1. kvartal 2002, tilsendt Københavns Fondsbørs den 7. maj 2002, fremsendte Lundbeck fredag til Københavns Fondsbørs en fuldstændig og endelig oversigt over EØS-lande, der i forbindelse med den gensidige europæiske godkendelsesprocedure har godkendt Cipralex til behandling af depression og panikangst.

Følgende lande godkendte Cipralex inden for den i lovgivningen fastsatte tidsfrist på 90 dage: Belgien, Danmark, Storbritannien, Frankrig, Irland, Island, Luxembourg, Norge, Sverige (reference-land) og Østrig

I tillæg til disse lande, men ikke som et resultat af den europæiske gensidige godkendelsesprocedure, er Cipralex godkendt til behandling af depression i Schweiz og Litauen.

På basis af disse godkendelser vil der blive ansøgt nationalt i flere central- og østeuropæiske lande, hvor de fleste ansøgninger forventes gennemgået og godkendt i 2. halvår 2002. Godkendelsen af Cipralex i Australien og Canada forventes i 2. halvår 2002 henholdsvis 1. halvår 2003.

I samtlige disse lande vil lancering finde sted umiddelbart efter udstedt markedsføringstilladelse samt gennemførte tilskudsforhandlinger med de respektive myndigheder.

På dag 89 og 90 af den europæiske gensidige godkendelsesprocedure blev det klart, at Portugal, Grækenland, Italien, Spanien, Finland og Tyskland ikke agtede at godkende Lundbecks ansøgning inden for den fastsatte tidsramme på 90 dage, hvorfor Lundbeck, efter råd fra reference-landet Sverige, valgte at trække registreringsansøgningen tilbage i disse 6 lande.

Lundbeck forventer, at Cipralex godkendes også i disse lande. De fortsatte drøftelser om godkendelse af Cipralex i de pågældende lande forestås af Sverige. Når det endelige tidsforløb for ny vurdering samt godkendelsesprocedure er fastlagt, vil dette blive meddelt. Tilbagetrækningen af ansøgningerne har ingen indflydelse på godkendelserne i de øvrige EØS-lande.

Lundbeck-koncernen forventer fortsat en stigning i omsætning på ca. 20 pct. i forhold til 2001, mens resultat af primær drift fortsat forventes at stige med ca. 20 pct. i forhold til 2001.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge