Lundbecks kursmål løftes af Danske Bank: To nøgleprodukter skiller sig ud

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 11:43  |  
Arkiv: Foto

Endnu et stærkt kvartal for migrænemidlet Vyepti og et godt comeback til Rexulti har udløst et løftet kursmål til Lundbeck fra Danske Bank.

Banken hæver således sit kursmål for medicinalaktien til 49 kr. fra 45 kr., fremgår det af et analysenotat, hvor den neutrale anbefaling "hold" samtidig gentages.

Lundbeck opjusterede tirsdag forventningerne, og i den forbindelse blev hele regnskabet for andet kvartal, der først var planlagt til onsdag, også præsenteret.

Det viste en stærk salgsudvikling - især for de vigtige nøgleprodukter, men også en lidt svag indtjeningsudvikling.

Hos Danske Bank bides der særligt mærke i Rexulti, som ganske vist som det eneste af de fire strategiske nøgleprodukter endte lidt under konsensus, men som samtidig gjorde et godt comeback efter en midlertidig nedgang i USA i første kvartal.

Midlet, der er godkendt til behandling af både skizofreni og depression - og efter en godkendelse sidste år nu også agitation hos Alzheimers-patienter i USA - solgte for 1266 mio. kr. mod analytikernes forventninger om et salg på 1272 mio. kr. og en omsætning på 1075 mio. kr. i andet kvartal 2023.

Samtidig bød det nyeste af nøgleprodukterne - Vyepti til forebyggelse af migræne - igen på stor vækst til 725 mio. kr. mod estimeret 661 mio. kr. blandt analytikerne og 406 mio. kr. i andet kvartal året før.

- Kvartalet markerede endnu et sæt solide resultater for Vyepti, som igen betydeligt slog konsensus med en vækst på 18 pct. på kvartalsbasis og 79 pct. på årsbasis. Vi venter, at det vil fortsætte og estimerer 80 pct. vækst på årsbasis for hele 2024, hvilket kombineret med genrejsningen af Rexulti og fortsatte investeringer i USA åbner for et stærkt andet halvår, skriver Danske Bank blandt andet i analysen.

Lundbeck venter nu samlet set en salgsvækst i lokale valutaer på 11-14 pct. i år mod tidligere ventet 7-10 pct., og væksten i det justerede driftsresultat (EBITDA) ses nu blive 15-20 pct. mod tidligere ventet 10-16 pct.

Lundbecks B-aktie stiger med 3,5 pct. til 45,10 kr. onsdag. Det følger et plus på 1,4 pct. tirsdag, hvor opjusteringen blev offentliggjort.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel
11:06 Novo-analytiker om stigning: Færre bivirkninger trækker op
10:47 NKT-rival vil investere 670 mio. kr. i kapacitetsudvidelser
10:25 Carlsberg udvider Pepsi-samarbejde til Kazakhstan og Kirgistan
10:18 DFDS fik vækst i fragtmængderne på 7,4 pct. i august
10:16 Storbank ser et DSV-opkøb af DB Schenker føre til en "revaluering" af aktien
09:57 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:55 Sure opstød hos Roche-investorer efter fedmepille-bivirkninger
09:36 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:15 Aktier/åbning: DSV trækker C25 frem efter historie om DB Schenker-køb
09:01 Solid kursstigning til DSV i vente efter DB Schenker-nyhed, vurderer analytiker
08:50 Obligationer/åbning: Renterne stiger en spids før ventet lempelse fra ECB