Luxembourgs Juncker foreslår EU-kriterier for beskæftigelsen

Udgivet den 28-10-1997  |  kl. 10:31  |  

Paris--28. oktober--NetPosten--Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker sagde tirsdag i et interview med den franske avis Les Echos, at EU skulle gennemføre nogle konvergens kriterier for beskæftigelsen a la de kriterier, som medlemslandene har vedrørende ØMUen.

- Hvor det gælder beskæftigelsespolitikken kunne vi indføre konvergensmetoden, som den er gennemført i Maastricht-traktaten. Det har medført en spektakulær fremagng, sagde Juncker til avisen.

EU afholder den 20. og 21. november et beskæftigelsestopmøde.

- Jeg kunne ønske mig, at regeringerne hvert år skulle tvinges til at komme med en forklaring, hvis der ikke var fremgang i beskæftigelsen, sagde Juncker.

Omkring selve ØMUen sagde Juncker, at Frankrig ville blive optaget i første runde af ØMUen.

- Ellers vil den ikke finde sted, sagde han.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder