Mærsk / DUC venter fem leveringer i juli
Dansk Undergrunds Consortium (DUC) forventer at øge sine leveringer til fem i juli, hvilket er to mere end i denne måned. Det viser et lasteprogram ifølge Bloomberg News.
Eksporten ventes at blive på 3 mio. tønder olie svarende til 96.774 tønder om dagen mod 60.000 tønder om dagen for denne måned. Her vil Maersk Oil og Shell modtage to laster hver, mens Chevron vil modtage én.
Dansk Undergrunds Consortium er et joint venture hvor A.P. Møller - Mærsk ejer 31,2 pct., hollandske Shell ejer 36,8 pct., Nordsøfonden ejer 20 pct. og amerikanske Chevron ejer 12 pct. Mærsk Olie og Gas er operatør af alle Dansk Undergrunds Consortiums aktiviteter.