Mærsk-havnerival på vej ud af børsen i Dubai

Udgivet den 17-02-2020  |  kl. 06:50  |  
Arkiv: Foto

Investorer med hang til Mærsk-aktier kan måske få sværere ved at gennemskue konkurrencebilledet på havneområdet i fremtiden.

I hvert fald er havneselskabet DP World på vej ud af børsen i Dubai, efter at moderselskabet Port and Free Zone World har tilbudt at købe de små 20 pct. af aktierne, der er i fri handel på børsen, skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra selskabet.

Trækket skal give DP World råderum til at forme strategien for en omfattende transformation af selskabet til et fuldfedt logistikselskab, der kan stå for hele transporten fra A til B.

Mærsk er også i færd med en lignende transformation, der skal gøre det danske selskab i stand til at stå for hele transporten af en container fra A til B - med led i alle dele af værdikæden.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder