Mærsk køber portugisisk logistik-startup - NY

Udgivet den 15-09-2021  |  kl. 11:51  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk køber portugisiske Huub, der er et logistik-startup, som skal bidrage til at styrke selskabets igangværende transformation.

Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Huub er stiftet i 2015 og har særligt fokus på e-handel inden for modeindustrien

Selskabet beskrives som et techselskab, der leverer fuldt digitale løsninger, som varetager alle dele af kundernes forsyningskæde. Den cloudbaserede platform varetager alt fra lager, opfyldning og levering, lyder det i meddelelsen.

Mærsk har samarbejdet med Huub siden 2019 gennem sin venture-arm Maersk Growth, der investerer i opstartsvirksomheder.

Mærsk har længe haft en strategi om at servicere kunderne gennem hele forsyningskæden. Det betyder, at koncernen opruster inden for logistik, hvor der er foretaget flere såkaldte bolt-on opkøb.

Mærsk købte i 2019 Vandergrift, mens Performance Teams og KGH Customs blev føjet til forretningen i 2020.

Huub er Mærsks tredje opkøb inden for e-handelslogistik, skriver selskabet i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder