Mærsk kan overraske med nyt megakøb

Udgivet den 02-08-2005  |  kl. 07:57  |  

Selv om A.P. Møller - Mærsk får hænderne fulde med at integrere opkøbet af sin tidligere konkurrent P&O Nedlloyd, forventer flere aktieanalytikere, at landets største virksomhedsgruppe allerede næste år er parat til igen at begive sig ud i større, strategiske opkøb. Det skriver Børsen tirsdag.

Det er et svulmende cashflow og et påtrængende behov for at få flere muskler i den landbaserede del af containerforretningen, som kan gøre 2006 til endnu et år med historiske milepæle under skibsreder Jess Søderberg.

Udgivet af: NPinvestordk