Mærsk kortvarigt påvirket af det globale it-nedbrud på nogle af havneterminalerne

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 16:47  |  
Arkiv: Foto

Det globale it-nedbrud, der fredag ramte store dele af verden, påvirkede kortvarigt nogle af Mærsks havneterminaler.

- Men alle var tilbage i drift inden for få timer, skriver rederiet i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Selskabet bag antivirusprogrammet CrowdStrike har løst den fejl, der fredag forårsagede it-nedbruddet.

Det kan dog tage noget tid, førend rettelsen når ud til nogle systemer. Det er ikke oplyst, hvornår alle kan regne med, at deres systemer er oppe igen.

Det oplyser selskabets administrerende direktør, George Kurtz, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det kan komme til at tage noget tid for nogle systemer, der ikke bare automatisk vil blive genoprettet, siger han til NBC News og undskylder for den indvirkning, det har haft på kunder, rejsende og alle, der er blevet påvirket.

Nogle iagttagere har allerede kaldt nedbruddet for det største nogensinde, og de økonomiske konsekvenser vurderes at kunne blive kolossale, lyder det fra flere eksperter.

- Det her er hidtil uset. Den økonomiske påvirkning kommer til at blive enorm, siger Alan Woodward, der er professor for cybersikkerhed hos Surrey University, til Bloomberg News.

Problemerne er udløst af en fejlbehæftet opdatering af antivirussoftware fra Crowdstrike, der har fået computere hos de brugere, der samtidig anvender styresystemer fra Microsoft, til at gå ned.

- Jeg tror ikke, at det er for tidligt at kalde den: det her bliver det største it-udfald i historien, siger Troy Hunt, der er sikkerhedskonsulent og skaber af hjemmesiden "Have I Been Pwned", der bruges til at tjekke potentielle hackerangreb.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:02 ATP om salg af aktiepost i lufthavnen: Vi overdrager nøglerne til et sundt og veldrevent selskab
13:01 Amerikansk børshus spår glade juledage for teknologiaktierne i USA
12:56 Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser
12:41 ECB's Kazaks: Stor rentenedsættelse skal diskuteres men usikkerheder er fortsat store
12:37 Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten
12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina