Mærsk: Rater på Asien-Europa rykkede næsten ikke på sig i sidste uge

Udgivet den 23-04-2019  |  kl. 06:45  |  
Maersk

Raterne på containerfragt mellem Asien og Europa faldt i sidste uge en smule til 638 dollar per tyvefodscontainer fra 640 dollar ugen forinden.

Det viser Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der opgøres af Shanghai Shipping Exchange.

Det svarer til et fald på bare 0,3 pct. i forhold til ugen før, hvor raterne faldt 2,7 pct. Siden årets start er raterne på containerfragt mellem Asien og Europa faldet omkring 36 pct.

Omvendt er raterne på ruten steget med lidt over 9 pct. fra samme periode sidste år.

Indekset måler straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk, MSC og CMA CGM.

Det overordnede indeks viste i sidste uge et samlet fald på knap 2,7 pct. til 761,74. Ruterne til Europa fylder 20 pct. i indekset.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder