Mærsk-rival leverer første kvartalsunderskud i fire år efter massivt dyk

Udgivet den 23-02-2024  |  kl. 17:37  |  
Arkiv: Foto

CMA CGM, der er blandt verdens største containerrederier, har minus på bundlinjen i fjerde kvartal.

Det fremgår af regnskabet offentliggjort fredag, og ifølge Bloomberg News er der tale om det første kvartalsunderskud i fire år.

Selskabet har tabt 0,1 mia. dollar i fjerde kvartal 2023, mens overskuddet blev 3,0 mia. dollar i samme kvartal året før.

For hele 2023 har selskabet dog hentet et plus 3,6 mia. kr., som er skrumpet gevaldigt fra et overskud på 24,9 mia. kr. året forinden.

- Forholdene på shippingmarkedet forværredes gradvist i løbet af året. Vores resultater er faldet, som vi forventede, siger topchef Rodolphe Saadé i forbindelse med regnskabet.

Det er særligt de faldende fragtrater, der har gjort ondt på rederierne i det seneste år, og den tendens bekræftes hos CMA CGM.

- Logistik viser sig på den anden side mere robust og udgør en væsentlig del af vores forretning. Vores koncern står nu på to solide søjler, som vil sætte os i stand til at klare cykliske ændringer mere effektivt, lyder det videre.

Omsætningen endte i fjerde kvartal på 10,6 mia. dollar mod 16,9 mia. dollar i det tilsvarende kvartal året før. For hele året faldt omsætningen til 47,0 mia. dollar fra 74,5 mia. dollar.

Driftsresultatet endte for året på 9 mia. dollar, som var et fald fra 33,3 mia. dollar i 2022.

NYE SKIBE PRESSER MARKED

I 2024 venter selskabet en lav økonomisk vækst, men forudser volumenvækst i første halvår, mens det kan blive mere usikkert i andet halvår.

- 2024 vil sandsynligvis blive formet af afdæmpet global økonomisk vækst, selv om den globale handel med varer forventes at stige fra 2023-niveauerne drevet af forbrug og genopfyldning af lagre, lyder det i regnskabet.

Det igangværende år bliver ikke mindst udfordret af leveringer af nye skibe, som de store rederier har bestilt siden coronapandemien. Det giver ekstra kapacitet til den globale flåde og kan presse priserne, selv om dele af det ventes afbødet af krisen i Det Røde Hav.

- Derudover forventes ny containerfragtkapacitet at blive taget i brug, hvilket presser det globale udbud ud over den forventede efterspørgsel og fører til en forventet negativ indvirkning på fragtraterne, skriver CMA CGM.

- Men i slutningen af 2023 opstod nye geopolitiske spændinger med situationen i Det Røde Hav og de målrettede angreb på handelsskibe, hvilket skabte risici og stor usikkerhed for søfartsindustrien, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport