Mødereferat: Enstemmighed om at holde britiske renter uændrede på mødet 8.-9. oktober

Udgivet den 12-11-1997  |  kl. 11:10  |  

London--12.november--NetPosten--Medlemmerne i Bank of Englands pengepolitiske komite stemte enstemmigt for at holde de britiske rentesatser uændrede på mødet den 8.-9. oktober, fremgår det af et netop udsendt referat af mødet.

Banken var i tvivl om, hvorvidt renterne burde hæves eller ej og valgte derfor at udskyde beslutningen en måned for at få flere nøgletal om økonomien. Man mente ikke, at en måneds udskydelse ville gøre nogen betydelig forskel på økonomien.

Man enedes samtidig om, at der ikke var grund til altid at ændre renten med 25 basispoints. Hvis omstændighederne var til det, kunne man godt forestillie sig større eller mindre ændringer.

Man fandt, at væksten i produktionen var større end man tidligere havde skønnet, men at den økonomiske vækst stadig ville falde, om end dette ville ske et eller to kvartaler senere end ventet.

Endelig fandt Bank of England, at det udeblivende fald i den underliggende årlige inflationsrate i de senere måneder gør, at inflationen er højere end ventet.

Udgivet af: NPinvestordk