MacBook Pro afgiver nikkel

Udgivet den 19-10-2012  |  kl. 11:43  |  

Ny dansk undersøgelse viser, at en MacBook Pro afgiver nikkel. En kvinde har fået nikkeleksem efter brug af den bærbare computer. 

En 50-årig kvinde har fået nikkeleksem få uger efter, at hun købte en ny MacBook Pro. En ny dansk undersøgelse viser, at den konkrete bærbare computer afgiver nikkel.

Professor og ekspert i hudallergi ved Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital, Jeanne Duus Johansen har været med til at lave undersøgelsen. ”Vi er så sikre, som man kan blive på, at eksemet skyldes den bærbare computer. Kvinden havde ingen symptomer på allergi før, og nikkeleksemet kom efter nogen tids brug af den nye computer,” siger Jeanne Duus Johansen.

Kvinden fik eksem på håndkanten, der hvor hun havde hvilet hånden på computerens tastatur, og test viste, at hun havde nikkelallergi. Hendes symptomer forsvandt, da hun holdt op med at bruge computeren.

Forskerteamet udsatte efterfølgende computeren for en række nikkeltest. De udførte både overfladetest med stoffet dimethylglyoxime og grundige kemiske analyser af overfladens mikrostrukturer på Danmarks Tekniske Universitet. Alle testresultaterne viste, at MacBook Pro’en frigav nikkel.

”Den mængde nikkel, den bærbare computer frigav, ligger inden for det lovlige i EU. De tilladte mængder beskytter de fleste, men ikke alle, så nogle personer vil godt kunne udvikle allergisk eksem,” siger Jeanne Duus Johansen.

”Der kommer hele tiden nye forbrugergenstande til, som vi skal være opmærksomme på i forhold til nikkelallergi. Vi har for nylig set problemer med ansigtseksem efter brug af nikkelafgivende mobiltelefoner. Nu ser vi så problemet opstå fra bærbare computere med metaloverflader,” siger Jeanne Duus Johansen.

Forskerteamet er netop nu ved at undersøge, om der er lignende problemer med nikkelafgivelse fra andre laptops.

Tænk kontaktede torsdag den 18. oktober Apple for at få svar på, hvordan forbrugere, som har købt en Apple-computer, kan være sikre på, at den ikke afgiver nikkel. Og hvad Apple fremover vil gøre for at sikre, at Apple-computere ikke afgiver nikkel.

Apple har imidlertid ikke svaret på Tænks spørgsmål.

Test her om din laptop afgiver nikkel: www.videncenterforallergi.dk/nikkeleksem-foraarsaget-af-computer.html

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne